Restylanebehandling
Få et naturligt, yngre udseende med færre rynker og linjer
Oplever du også, at livet er begyndt at sætte små spor i dit ansigt? Måske begynder der at komme fine linjer om munden eller fra mundvig til hagen? Måske synes du, du ser træt ud på grund af mørke rande under øjnene? Eller måske drømmer du om at genvinde dine læbers naturlige fylde og spændstighed?
Så kan en restylanebehandling være løsningen for dig. Behandlingen giver en nænsom opstramning og udfyldning af rynker og linjer, så du får et naturligt, yngre look. Samtidig fremmer Restylane den naturlige dannelse af collagen i din hud, så den holder sig fast i længere tid.
Hvad er Restylane?
Restylane er en såkaldt ikke-permanent filler, som sprøjtes ind under huden med bittesmå nåle. Dermed fyldes dine rynker ud, og dit ansigts konturer genopbygges.
Restylane er en gelé, der består af den samme type hyaluronsyre, som i forvejen findes i dit bindevæv. Hyaluronsyre er et sukkerstof, der naturligt findes i huden, men som man producerer mindre af med alderen.
Hyaluronsyre har den funktion, at det binder væske, så det giver huden fugt, fylde og elasticitet. Dermed er der ikke kun tale om, at Restylane fylder dine rynker ud, men det understøtter også din huds naturlige fasthed og smidighed, som ellers fortager sig, som vi bliver ældre.
I og med at Restylane består af et stof, der findes i din hud i forvejen, integreres Restylanen med det omgivende væv. Der sker løbende en omsætning af hyaluronsyre i vores hud, og det er årsagen til, at effekten af Restylanebehandlingen aftager over tid.
Overvejer du, om Restylane er noget for dig?
Book en gratis forundersøgelse på 98 16 05 08
Rynkebehandling med Restylane
Vi oplever alle, at vores hud bliver mindre fast og spændstig med tiden. Hudens naturlige fylde mindskes, og både fugtbalancen og kroppens produktion af kollagen og hyaluronsyre reduceres. Det kan få huden til at falde en smule nedad, hvilket ofte viser sig som mere markante rynker, eller mundvige, der vender nedad.
For nogle sker det tidligere end andre, men uanset hvilken alder du har, når det begynder at vise sig, og uanset hvor tydelige rynker og linjer er, kan en Restylanebehandling hjælpe dig til et yngre, men stadig naturligt udseende.
Vi ændrer ikke dit ansigts konturer og træk men strammer den op ved at forfine de små linjer og udfylde de rynker, som hudens naturlige aldring har skabt. Dermed ser din hud fastere og mere smidig ud, og du opnår et yngre og mere energisk udseende, når fx mørke rander under øjnene mindskes.
Effekten af en Restylanebehandling varer som regel ½-1 år, hvorefter behandlingen kan gentages.
En Restylanebehandling kan kombineres med fx Botoxbehandling, hvis du har andre typer rynker eller linjer i den øverste del af ansigtet, som du også gerne vil have mindsket.
Overvejer du, om en Restylanebehandling er noget for dig?
Book en gratis forundersøgelse på 9816 0508
Restylane Skinbooster
Med tiden kan huden i ansigtet ikke blot miste fasthed men også fugt, så den kommer til at se træt og mat ud. Her kan en Restylane Skinbooster-behandling være en god løsning.
En Restylane Skinbooster-behandling er en særlig form for Restylanebehandling, hvor vi lægger mange bittesmå injektioner ind under huden på en flade. Ved denne metode fordeles Restylanen sig under huden i det område, der behandles, så huden opstrammes og tilføres fugt, og dit ansigt genvinder ungdommens glød.
Overvejer du, om Restylane Skinbooster er noget for dig?
Book en gratis forundersøgelse på 9816 0508
Restylane som filler i læber
Når vi bliver ældre, og huden begynder at miste noget af sin spændstighed, kan det også ændre udseendet af vores læber. Vi får rynker og små linjer over læberne, mundvigene kan begynde at pege nedad, og selve konturerne bliver mere udviskede.
Med Restylane som filler i læberne kan vi genskabe læbernes fyldighed, så du får et naturligt, yngre udseende.
Vær opmærksom på, at ved behandling med Restylane som filler i læberne vil du ofte opleve, at læberne hæver. Hævelsen vil dog hurtigt fortage sig, så det endelige resultat er synligt allerede efter 2-4 dage. Resultatet vil som oftest holde i 6 måneder.
Vil du også ældes med ynde?
Book en gratis forundersøgelse på 9816 0508
Trygge rammer for din Restylanebehandling
Når du vælger at lade Cosmetic Nord i Aalborg hjælpe dig med din Restylanebehandling, kan du være sikker på, det foregår i trygge rammer. Cosmetic Nord drives af Hudlægecenter Nord, så du har altid garanti for, at vi lever op til alle Sundhedsstyrelsens krav, og alle behandlinger foretages af hudlæger eller kosmetiske sygeplejersker.
Ved forundersøgelsen taler vi om dine forventninger, og forløbet gennemgås, så du får et godt overblik over, hvordan behandlingen foregår, og hvilke resultater du kan forvente. Forud for behandlingen skal du godkendes af en hudlæge.
Når du har modtaget din lægegodkendelse, skal der ifølge reglerne gå 48 timer, før du må modtage behandlingen. Det er fastsat fra Sundhedsstyrelsens side, så du altid har god betænkningstid, når du er blevet oplyst om alle detaljerne ved behandlingen. Du kan allerede nu læse vores infoark med patientinformation om Restylanebehandling via knappen øverst på siden.
Ved forundersøgelsen kan lægen eller sygeplejersken også give dig svar på alle de spørgsmål, du måtte have, fx om behandlingen, evt. bivirkninger, forventet ophelingstid, forventet resultat osv., så du får klarhed over, hvad du kan forvente i lige netop din situation.
Vi benytter naturligvis altid godkendte produkter og overholder de strengeste krav til sikkerhed og hygiejne før, under og efter behandlingen.
*Ved evt. gentagelse af samme type behandling senere er den indledende forundersøgelse ikke et krav – her kan du blot bestille en ny tid til behandling hos os.
Ofte stillede spørgsmål om Restylane
Hvad er forskellen mellem Restylane og botox?
Restylane er en ikke-permanent filler, der består af vand og hyaluron – et naturligt forekommende sukkerstof i huden. Botox fungerer derimod som et muskelafslappende middel, der anvendes i små mængder til at reducere aktiviteten i de muskler, som danner rynker, for eksempel i panden, omkring øjnene eller mellem brynene.
Restylane bruges til at udjævne rynker og furer samt til at tilføre volumen til områder som læber, kinder og hage, mens Botox typisk injiceres direkte i musklen for at reducere rynkerne.
Hvor lang tid tager en Restylane behandling?
Behandlingstiden afhænger af, hvilket område der arbejdes med. En behandling af læberne tager som regel en halv times tid, mens en mere omfattende behandling, der dækker flere områder, kan strække sig op til halvanden time.
Gør det ondt at blive behandlet med Restylane?
Før en injektionsbehandling anvender vi en lokalbedøvende creme på særligt følsomme områder, som for eksempel læberne.
Selve Restylane indeholder også en smule bedøvende middel (lidokain), der er med til at reducere ubehag under behandlingen.
Hvis du er nervøs for, om det gør ondt, er det en god idé at informere din behandler på forhånd – så kan der tages hensyn til det undervejs.
De fleste oplever kun små, korte stik under behandlingen. Efterfølgende kan du lægge is på det behandlede område for at mindske eventuel hævelse, ømhed eller risikoen for blå mærker.
Hvad kan jeg forvente af bivirkninger og helingstid efter behandlingen?
Generelt er bivirkningerne milde og forbigående. De mest almindelige er hævelse, rødme, ømhed og blå mærker omkring det behandlede område. Nogle oplever også en let smerte, prikken eller kløe, hvilket aftager som regel inden for få dage.
Læberne hæver typisk mere end andre områder – derfor vælger mange at blive hjemme samme dag. Ømhed ses især ved behandling af områder som hage, tindinger og kindben.
Før og efter billeder ved brug af Restylane